Hvad er sidste l?neinstans?

26. august 2019

Hvad er sidste l?neinstans?

Sidste l?neinstans eller "lender of last resort" er den, man g?r til, n?r man har et tr?ngende behov for midler og har opbrugt alle andre muligheder. Bankerne g?r typisk til deres sidste l?neinstans, n?r de ikke kan f? den finansiering, de skal bruge til deres daglige forretninger. Det kan v?re tilf?ldet i perioder med finansiel uro, hvor bankerne kan v?re t?vende over for at l?ne til hinanden, og en masse mennesker m?ske pludselig vil h?ve deres penge p? kontoen.

I s?danne situationer fungerer centralbankerne som sidste l?neinstans. Centralbankerne har traditionelt haft denne rolle, fordi de er de hovedansvarlige for at sikre, at de finansielle markeder fungerer smidigt, og at det finansielle system er stabilt. P? den m?de er de med til at beskytte mennesker og virksomheder mod de problemer, der kan opst?, n?r bankerne er i vanskeligheder.

Hvem er sidste l?neinstans i euroomr?det?

ECB og de 19 nationale centralbanker deles om rollen som sidste l?neinstans.

Hvilken rolle har de nationale centralbanker?

De nationale centralbanker i euroomr?det fungerer som det sidste sikkerhedsnet for banker, der ikke kan f? den finansiering, de har brug for, andre steder. Dette sikkerhedsnet kaldes likviditetsst?tte i n?dsituationer eller ELA (emergency liquidity assistance). I euroomr?det ydes ELA-l?n af den nationale centralbank i det land, hvor den bank, der har problemer, har hjemsted. Denne p?g?ldende nationale centralbank b?rer ogs? de omkostninger og risici, der m?tte opst?.

Hvilken rolle spiller ECB?

Selvom de nationale centralbanker er ansvarlige for at yde ELA, kontrolleres og overv?ges deres aktiviteter som sidste l?neinstans af ECB. ECB's styrelsesr?d kan begr?nse eller mods?tte sig likviditetsst?tten, hvis to tredjedele af styrelsesr?dets medlemmer er enige om at g?re dette. De m? dog kun mods?tte sig, at der ydes ELA, hvis de mener, at det vil?v?re i strid med ECB's pengepolitik eller med Eurosystemets m?l og opgaver.

Betyder det, at banker, der er i ?konomiske vanskeligheder, altid vil blive reddet, uanset hvad?

Nej, s?dan fungerer det ikke. Der er ikke nogen garanti for, at en bank vil f? ELA fra sin nationale centralbank. Der g?lder rent faktisk strenge regler, og der er visse betingelser, der skal v?re opfyldt.

Det er ikke alle, der kan f? ELA.

ELA gives kun til banker, der er solvente.

For at kunne f? ELA kan en bank godt v?re illikvid, men den skal v?re solvent. At v?re illikvid betyder, at banken kan f? sv?rt ved at betale alle indskyderne deres penge p? det p?g?ldende tidspunkt. At v?re solvent betyder, at den godt kan g?re det p? langt sigt. En bank kan blive illikvid, men stadig v?re solvent, hvis dens midler fx er bundet i langfristede l?n, som den har ydet til kunderne.

ELA er kun en midlertidig l?sning

ELA er kun en midlertidig l?sning

Som det fremg?r af navnet, er ELA beregnet til n?dsituationer og ydes kun, hvis der er tale om uforudsete omst?ndigheder. N?r situationen igen er normal, stopper ELA, og l?nene skal tilbagebetales.

ELA er ikke uden omkostninger

ELA er ikke uden omkostninger

De nationale centralbanker accepterer sikkerhedsstillelse af en lavere kvalitet for ELA -l?n end for finansiering under normale omst?ndigheder. Da dette ?ger deres risiko, anvender centralbankerne et haircut p? sikkerhedsstillelsen og opkr?ver en h?jere rente af bankerne.

Centralbankerne er klar over, at bankerne kan v?re fristede til at tage flere eller st?rre risici, hvis de er sikre p?, at der vil komme nogen og redde dem, hvis de ikke kan betale deres g?ld. Dette betegnes "moral hazard". Moral hazard kan forebygges med en konsekvent anvendelse af de regler, der er beskrevet ovenfor.

Hvorfor er det s? vigtigt, at bankerne har en sidste l?neinstans?

Hvis en bank ikke kan opfylde kundernes og kreditorernes krav p? kort sigt, selvom den er solvent, bliver kunderne m?ske bekymrede for deres penge, og det kan starte et storml?b p? banken. Det kan f?re til, at banken g?r konkurs. Og en konkurs kan have vidtr?kkende konsekvenser.

  • Folk kan miste deres job. N?r en bank g?r konkurs, stopper l?ngivningen til virksomheder pludselig. Det kan m?ske betyde, at virksomhederne ikke kan udbetale l?n til medarbejderne eller k?be r?materialer, og at det bliver?sv?rt at holde virksomheden g?ende.
  • Virkningerne kan sprede sig. Da banker er forbundet med hinanden, kan problemer i én bank sprede sig til andre. I l?bet af ganske kort tid ville det ikke kun g? ud over kunderne i den ber?rte bank, men kunderne i mange banker. Konsekvenserne for virksomheder, job og sparere kan forv?rres og p? et tidspunkt p?virke hele ?konomien. Hvis det kommer dertil, er det meget ofte skatteyderne, der ender med at betale regningen.

Kort sagt kan en centralbank ved at fungere?som sidste l?neinstans?forebygge en masse problemer for mennesker og virksomheder.

Vent lige! Hvad, hvis det i stedet for en bank er en stat, der har ?konomiske vanskeligheder? Yder centralbankerne ogs? n?dfinansiering til stater?

Nej, det g?r de ikke, og det er ogs? ulovligt i euroomr?det. Hvis en stat kunne bede centralbanken om finansiering, ville det h?mme centralbankens evne til at holde priserne stabile og undergrave dens uafh?ngighed. Derfor indeholder traktaten om Den Europ?iske Unions funktionsm?de et forbud mod, at ECB og de nationale centralbanker finansierer stater.

北京pk赛车10官网