ECB logo
Menu

1 Ledelsens beretning

1.1 Form?l med ECB's ledelses beretning

Ledelsens beretning[1] er en integreret del af ECB's ?rsregnskab og har til form?l at give l?seren kontekstuelle oplysninger om regnskabet.[2] Da ECB's aktiviteter og operationer bliver gennemf?rt for at st?tte de politiske m?ls?tninger, b?r ECB's finansielle position og regnskabsm?ssige resultat ses i sammenh?ng med de pengepolitiske tiltag.

I dette ?jemed redeg?r ledelsens beretning for ECB's hovedaktiviteter og ?operationer samt deres indvirkning p? regnskabet. Endvidere analyseres ?rets v?sentligste udvikling i balancen og resultatopg?relsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's finansielle ressourcer. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de finansielle og operationelle risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB g?r brug af for at begr?nse risici.


1.2 Aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet har som hovedm?l at fastholde prisstabilitet. Som beskrevet i ESCB-statutten[3] best?r ECB's hovedopgaver i at gennemf?re pengepolitikken i euroomr?det, foretage transaktioner i fremmed valuta, forvalte eurolandenes officielle valutareserver og fremme betalingssystemernes smidige funktion.

ECB er desuden ansvarlig for at sikre, at Den F?lles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) fungerer effektivt og ensartet med henblik p? at gennemf?re et indgribende og effektivt banktilsyn, som bidrager til, at banksystemet er sikkert og solidt, og at det finansielle system er stabilt.

Eurosystemets pengepolitiske operationer registreres i ECB's og de nationale centralbanker i euroomr?dets regnskaber, hvilket afspejler princippet om en decentraliseret gennemf?relse af pengepolitikken i Eurosystemet. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de vigtigste operationer og funktioner, som ECB skal udf?re for at opfylde sit mandat, og hvordan disse p?virker ECB's regnskab.

Tabel 1

ECB's vigtigste aktiviteter og deres p?virkning af regnskabet

1) Yderligere oplysninger om v?rdipapirudl?n findes p? ECB's websted.
2) Yderligere oplysninger om Target2 findes p? ECB's websted.


1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

I perioden 2015-18 udvidedes ECB's balance betydeligt som f?lge af opk?bet af v?rdipapirbeholdninger under programmet til opk?b af aktiver (APP).[4]

I 2019 steg ECB's samlede aktiver med 10,0 mia. euro til 457,1 mia. euro. Stigningen skyldtes hovedsagelig f?lgende forhold: i) stigningen i markedsv?rdien af ECB's valutareserveaktiver som f?lge af stigningen i guldprisen, og at den amerikanske dollar og den japanske yen er styrket over for euroen i l?bet af ?ret samt ii) stigningen i v?rdien af eurosedler i oml?b.[5]

Figur 1

Hovedkomponenterne i ECB's balance

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Eurodenominerede v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ultimo 2019 55 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indg?r ECB's beholdninger af v?rdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), de tre programmer til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer (CBPP1, CBPP2 og CBPP3) samt ABSPP og PSPP. I 2019 geninvesterede ECB fuldt ud afdragene p? hovedstolen fra v?rdipapirerne i APP-portef?ljerne, efterh?nden som disse forfaldt. Endvidere genoptog ECB fra 1. november 2019 nettoopk?bene af v?rdipapirer under APP p? grundlag af Styrelsesr?dets beslutning af 12. september 2019 om Eurosystemets samlede m?nedlige opk?b[6] og p? forh?nd fastlagte kriterier.

Ved udgangen af 2019 var portef?ljen af v?rdipapirer, som ECB holder af pengepolitiske grunde, faldet med 1,3 mia. euro til 250,4 mia. euro (se figur 2), prim?rt som f?lge af indfrielser af v?rdipapirbeholdninger inden for SMP, CBPP1 og CBPP2. Den samlede nedgang i disse beholdninger udgjorde 2,2 mia. euro. Faldet i PSPP-portef?ljen p? 0,1 mia. euro skyldtes prim?rt nettovirkningen af amortiseringen af over- og underkurs[7] p? v?rdipapirer i portef?ljen, som mere end opvejede nettoopk?bene i de to sidste m?neder af 2019.

Figur 2

V?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

Kilde: ECB.

I 2019 steg den samlede v?rdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der best?r af guld, s?rlige tr?kningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 6,2 mia. euro til 75,8 mia. euro.

V?rdien i euro af ECB's guldbeholdninger og tilgodehavender i guld steg med 3,8 mia. euro til 22,0 mia. euro i 2019 (se figur 3) som f?lge af en stigning i markedsprisen i euro p? guld, mens disse beholdningers st?rrelse i ounces finguld var u?ndret. Denne stigning f?rte ogs? til en stigning, p? det samme bel?b, i ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

Figur 3

Beholdninger af guld og guldpriser

(venstre akse: mia. euro; h?jre akse: euro pr. ounce finguld).

Kilde: ECB.
Anm.: "Revalueringskonti (guld)" omfatter ikke bidrag fra centralbankerne i de EU-lande, der blev medlem af euroomr?det efter 1. januar 1999, til ECB's akkumulerede revalueringskonti (guld) p? dagen, f?r de indtr?dte i Eurosystemet.

ECB's nettovalutabeholdninger[8] i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi steg med 2,4 mia. euro til 53,1 mia. euro (se figur 4), hvilket skyldtes geninvestering af indt?gter modtaget i l?bet af ?ret fra disse beholdninger samt euroens sv?kkelse over for amerikanske dollar og japanske yen. Sv?kkelsen af euroen er ogs? afspejlet i de st?rre indest?ender p? ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

Figur 4

Valutabeholdninger

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Amerikanske dollar udgjorde stadig den st?rste del af ECB's valutabeholdninger med en andel p? ca. 77 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2019.

ECB forvalter sin investering i valutareserver ved en proces, der best?r af tre trin. F?rst udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportef?lje, som godkendes af Styrelsesr?det. Derefter udarbejder ECB's portef?ljeforvaltere en taktisk benchmarkportef?lje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemf?res daglige decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker.

ECB's valutareserver investeres hovedsagelig i v?rdipapirer og pengemarkedsindskud eller holdes p? anfordringskonti (se figur 5). V?rdipapirer i denne portef?lje v?rdians?ttes til markedspris ultimo ?ret.

Figur 5

Valutainvesteringernes sammens?tning

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Form?let med ECB's valutareserver er at finansiere potentielle interventioner p? valutamarkedet. Derfor forvaltes ECB's valutareserver i overensstemmelse med tre m?ls?tninger: (i prioriteret r?kkef?lge) likviditet, sikkerhed og afkast. Som f?lge af de prioriterede m?ls?tninger best?r portef?ljen hovedsagelig af v?rdipapirer med korte l?betider (se figur 6).

Figur 6

L?betidsprofil for v?rdipapirer i fremmed valuta

Kilde: ECB.

V?rdien af egenportef?ljen var stort set u?ndret i 2019 (se figur 7). Portef?ljen best?r prim?rt af eurodenominerede v?rdipapirer, der v?rdians?ttes til markedspris ultimo ?ret.

Figur 7

ECB's egenportef?lje

(mia. euro)

Kilde: ECB.

ECB's egenportef?lje holdes som en modpost til den indbetalte kapital, hens?ttelsen til d?kning af finansielle risici samt den almindelige reservefond. Form?let med denne portef?lje er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne.[9] M?ls?tningen med forvaltningen af egenportef?ljen er i denne forbindelse at maksimere afkastet, hvilket dog skal ske inden for en r?kke risikogr?nser. Dette resulterer i en st?rre spredning af l?betidsstrukturen i egenportef?ljen (se figur 8) end i valutareserveportef?ljen.

Figur 8

L?betidsprofil for v?rdipapirerne i ECB's egenportef?lje

Kilde: ECB.

1.3.2 Finansielle ressourcer

ECB's finansielle ressourcer best?r af kapital, den generelle risikohens?ttelse, revalueringskontiene og ?rets overskud. Disse finansielle ressourcer i) investeres i aktiver, der genererer en indt?gt, og/eller ii) anvendes til direkte at opveje tab, der opst?r som f?lge af finansielle risici. Pr. 31. december 2019 udgjorde ECB's finansielle ressourcer i alt 47,7 mia. euro (se figur 9). Dette bel?b var 5,7 mia. euro h?jere end i 2018, hvilket prim?rt skyldtes en stigning i revalueringskontiene efter sv?kkelsen af euroen.

Figur 9

ECB's finansielle ressourcer

(mia. euro)

Kilde: ECB.
Anm. . "Revalueringskonti" omfatter de samlede revalueringsgevinster p? beholdningerne af guld, valuta og v?rdipapirer, men ikke revalueringskontoen for ydelser efter fratr?delse.

Urealiserede gevinster fra guld, valuta og v?rdipapirer, som underl?gges en kursregulering, opf?res ikke som indt?gter i resultatopg?relsen, men anf?res direkte p? revalueringskonti, der fremg?r af passivsiden af ECB's balance. Indest?ender p? disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker s?ledes ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2019 steg revalueringskontiene for guld, valuta og v?rdipapirer[10] med 5,1 mia. euro til 30,2 mia. euro, prim?rt som f?lge af stigningen i guldprisen og euroens sv?kkelse i forhold til amerikanske dollar og japanske yen (se figur 10).

Figur 10

De vigtigste valutakurser og guldprisen i perioden 2015-19

(?ndringer i pct. (%) i forhold til 2015; observationer ultimo ?ret)

Kilde: ECB.

Overskuddet fra ECB's aktiver og passiver i et givet regnskabs?r kan anvendes til at absorbere eventuelle tab samme ?r. I 2019 var ECB's overskud p? 2,4 mia. euro, hvilket er 0,8 mia. euro h?jere end i 2018.

P? grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") foretager ECB en hens?ttelse til d?kning af finansielle risici. Hens?ttelsens st?rrelse tages hvert ?r op til fornyet vurdering, idet der tages h?jde for en r?kke faktorer, herunder st?rrelsen af beholdningerne af risikob?rende aktiver, de ventede resultater for det kommende ?r en risikovurdering. Risikohens?ttelsen m? sammen med eventuelle indest?ender i ECB's almindelige reservefond ikke overstige v?rdien af den kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker i euroomr?det. Som f?lge af den fem?rlige justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB pr. 1. januar 2019 og de heraf f?lgende lavere v?gte, som de nationale centralbanker i euroomr?det er tildelt i ECB's tegnede kapital, og p? baggrund af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici, besluttede Styrelsesr?det at overf?re 84 mio. euro fra ECB's hens?ttelse til finansielle risici for at overholde det tilladte maksimum p? 7,5 mia. euro svarende til v?rdien af den kapital, som de nationale centralbanker i euroomr?det har indbetalt.

ECB's kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker b?de i og uden for euroomr?det, udgjorde pr. 31. december 2019 7,7 mia. euro, hvilket er 81 mio. euro lavere end pr. ultimo 2018. Nedgangen skyldtes den fem?rlige justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB, der tr?dte i kraft 1. januar 2019. Justeringen medf?rte, at de nationale centralbanker i euroomr?det (der har indbetalt deres kapitalindskud fuldt ud) udg?r en lavere andel af ECB's samlede tegnede kapital.

I 2020 ?ndres de nationale centralbankers andele i ECB's kapital som f?lge af Storbritanniens udtr?den af Den Europ?iske Union og Bank of Englands deraf f?lgende udtr?den af Det Europ?iske System af Centralbanker (ESCB). ECB's tegnede kapital forbliver u?ndret, da Bank of Englands andel af ECB's tegnede kapital vil blive fordelt p? de nationale centralbanker i og uden for euroomr?det. ECB's indbetalte kapital vil ligeledes v?re u?ndret i 2020, da de ?vrige nationale centralbanker vil d?kke den andel i den indbetalte kapital, som Bank of England tr?kker ud.

1.3.3 Resultatopg?relsen

I perioden 2015-19 er ECB's ?rlige overskud gradvis steget fra ca. 1,1 mia. euro til ca. 2,4 mia. euro (se figur 11), hvilket prim?rt skyldes h?jere renteindt?gter fra valutareserveaktiver og fra v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og som mere end opvejede nedgangen i renteindt?gterne fra pengesedler i oml?b[11] og egenportef?ljen.

I 2019 var ECB's overskud p? 2.366 mio. euro (1.575 mio. euro i 2018). Stigningen p? 790 mio. euro i forhold til 2018 skyldtes b?de en stigning i nettorenteindt?gter og st?rre gevinster p? finansielle operationer.

Figur 11

Hovedkomponenter i ECB's resultatopg?relse

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: "Andre indt?gter og udgifter" best?r af "Nettoindt?gter/-udgifter fra gebyrer og provisioner", "Indt?gter fra aktier og kapitalindskud", "Andre indt?gter" og "Andre udgifter".

ECB's nettorenteindt?gter steg med 410 mio. euro til 2.686 mio. euro (se figur 12), hovedsagelig som f?lge af h?jere renteindt?gter fra b?de valutareserveaktiver og v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde.

Figur 12

Nettorenteindt?gter

(mio. euro)

Kilde: ECB.

Nettorenteindt?gter fra valutareserveaktiver steg med 190 mio. euro til 1.052 mio. euro, prim?rt som f?lge af h?jere renteindt?gter fra v?rdipapirer i amerikanske dollar.

P? grund af den stigende tendens i afkastet fra v?rdipapirer i amerikanske dollar gennem det meste af 2018 (se figur 13), specielt for v?rdipapirer med korte l?betider, k?bte ECB v?rdipapirer med et h?jere afkast og ?gede derved det gennemsnitlige afkast fra sin dollarportef?lje i forhold til ?ret f?r. Dette havde en positiv effekt p? renteindt?gterne fra denne portef?lje i 2019.

Figur 13

To?rige statsobligationsrenter i USA, Japan og Kina

(i pct. p.a., observationer ultimo m?neden)

Kilde: ECB.

Nettorenteindt?gter fra v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, var i 2019 1.447 mio. euro, hvilket var 212 mio. euro h?jere end i 2018 (se figur 14). Nettorenteindt?gter fra APP-v?rdipapirer steg med 316 mio. euro til 1.136 mio. euro. Stigningen kunne prim?rt tilskrives PSPP-portef?ljen p? grund af st?rre gennemsnitlige beholdninger og et h?jere gennemsnitligt afkast fra portef?ljen i l?bet af ?ret i forhold til 2018. Navnlig er det gennemsnitlige afkast fra portef?ljen steget i de seneste to ?r som f?lge af i) de v?rdipapirer med h?jere afkast, der er erhvervet i 2018, i forhold til det historiske gennemsnitlige afkast fra portef?ljen og ii) geninvesteringen af afdragene p? hovedstolen i 2019 til et h?jere afkast end afkastet p? de indl?ste v?rdipapirer. Samtidig var statsobligationsrenterne i euroomr?det i 2019 fortsat lave i gennemsnit (se figur 15). De st?rre nettorenteindt?gter fra APP-v?rdipapirer mere end opvejede faldet i nettorenteindt?gterne fra SMP-, CBPP1- og CBPP2-portef?ljerne p? 104 mio. euro til 311 mio. euro, som skyldtes en reduktion af disse portef?ljers st?rrelse som f?lge af udl?bet af v?rdipapirer. I 2019 genererede v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, ca. 54 pct. af ECB's nettorenteindt?gter.

Figur 14

Nettorenteindt?gter fra v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mio. euro)

Kilde: ECB.

Figur 15

Den 10-?rige statsobligationsrente i euroomr?det

(i pct. p.a., observationer ultimo m?neden)

Kilde: ECB.

B?de renteindt?gterne fra ECB's andel af det samlede euroseddeloml?b og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedr?rende overf?rte valutareserver var nul p? grund af den anvendte rente p? 0 pct. ved Eurosystemets prim?re markedsoperationer.

Andre renteindt?gter, netto, faldt. Dette skyldtes hovedsagelig lavere renteindt?gter fra egenportef?ljen som f?lge af de lave renter i euroomr?det.

Nettoresultatet af finansielle operationer og nedskrivninger af finansielle aktiver gav en gevinst p? 176 mio. euro (se figur 16). Dette resultat var 322 mio. euro h?jere end i 2018, hvilket hovedsagelig skyldtes realiserede nettob?rskursgevinster.

I 2019 var der en realiseret nettob?rskursgevinst p? salg af v?rdipapirer, som hovedsagelig skyldtes b?rskursgevinster p? v?rdipapirer i amerikanske dollar, da deres markedsv?rdi blev positivt p?virket af faldet i l?bet af ?ret i obligationsrenterne i amerikanske dollar.

Figur 16

Realiserede resultater og nedskrivninger

(mio. euro)

Kilde: ECB.

Desuden blev et bel?b p? 84 mio. euro overf?rt fra ECB's generelle risikohens?ttelse til resultatopg?relsen pr. 31. december 2019 for at overholde maksimumgr?nsen for den generelle risikohens?ttelse, der er defineret ved den kapital, som de nationale centralbanker i euroomr?det har indbetalt (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, steg med 42 mio. euro til 1.156 mio. euro (se figur 17). Stigningen i forhold til 2018 skyldes prim?rt h?jere personaleomkostninger som f?lge af i) det h?jere gennemsnitlige antal medarbejdere i 2019, hovedsagelig i banktilsynet, og ii) de h?jere udgifter i forbindelse med andre langfristede personaleydelser, prim?rt p? grund af den lavere diskonteringssats, der er anvendt ved den aktuarm?ssige v?rdians?ttelse pr. ultimo 2019. Som f?lge af den nye praksis for leasingkontrakter i 2019 medtages lejeudgifter i forbindelse med leasingkontrakter, som tidligere blev opf?rt under administrationsomkostninger, nu som afskrivninger. Som f?lge heraf var administrationsomkostningerne lavere, mens afskrivningsomkostningerne var h?jere, end ?ret f?r. Derudover faldt administrationsomkostningerne som f?lge af lavere omkostninger til vikarer og ekstern konsulentbistand.

Banktilsynsrelaterede udgifter d?kkes fuldt ud af gebyrer, som opkr?ves fra enhederne under tilsyn.[12]

Figur 17

Driftsudgifter og tilsynsgebyrer

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Driftsudgifterne opdeles mellem centralbankvirksomheden og banktilsynsvirksomheden. Udgifterne til de f?lles tjenester, som ECB's st?tteforretningsomr?der leverer, er blevet fordelt mellem de to omr?der. De f?lles tjenester leveres af ECB's eksisterende st?tteforretningsomr?der, fx byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikations- og overs?ttelsestjenester, intern revision, statistik og IT.


1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, der udf?res i en l?bende proces, som best?r i i) identificering og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og -politikker, iii) implementering af risikobegr?nsningstiltag og iv) risikooverv?gning og -rapportering. Alle disse led i processen underst?ttes af effektive metoder, processer og systemer.

Diagram 1

Risikostyringscyklus

ECB er eksponeret for b?de finansielle og operationelle risici. I de f?lgende afsnit ses n?rmere p? disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der best?r af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager bl.a. til overv?gning og m?ling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemg?r den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bist?r s?ledes de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opst?r i forbindelse med ECB's kerneaktiviteter og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de gr?nser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige portef?ljers politik- eller investeringsm?l og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overv?ge og vurdere risiciene g?r ECB brug af en r?kke risikoestimeringsteknikker, som er udviklet internt i ECB. Teknikkerne er baseret p? en f?lles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikom?lene, bygger p? branchestandarder og tilg?ngelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt ved "expected shortfall" (ES),[13] som estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en et?rig periode. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, hvor ECB's revalueringskonti anses for en buffer i beregningen af risikoestimater i overensstemmelse med alle g?ldende regnskabsregler, og ii) den finansielle metode, hvor revalueringskontiene ikke anses for en buffer i risikoberegningen. ECB beregner ogs? regelm?ssigt andre risikom?l for forskellige konfidensniveauer, udf?rer f?lsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indt?gter for hele tiden at have et d?kkende risikobillede af risiciene.[14]

ECB's samlede risici mindskedes i l?bet af ?ret. Pr. ultimo 2019 var de samlede finansielle risici for alle ECB's portef?ljer tilsammen, m?lt som ES ved et konfidensniveau p? 99 pct. over en et?rig periode ved brug af regnskabsmetoden, p? 8,1 mia. euro, hvilket var 1,1 mia. euro lavere end de estimerede risici pr. ultimo 2018. Faldet afspejler lavere valuta- og renterisici i ECB's investeringsportef?ljer, forbedringer i kreditkvaliteten p? v?rdipapirer i ECB's portef?ljer og indfrielser af v?rdipapirbeholdninger under SMP, CBPP1 og CBPP2.

Kreditrisiko opst?r i forbindelse med ECB's pengepolitiske portef?ljer, eurodenominerede egenportef?lje og valutareserver. Selv om v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, v?rdians?ttes til amortiseret kostpris med fradrag for v?rdiforringelse og derfor ikke er genstand for pris?ndringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver v?rdians?ttes til markedspris og er som s?dan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen er faldet i forhold til ?ret f?r som f?lge af forbedringer af kreditkvaliteten i flere europ?iske lande og indfrielser i SMP-beholdninger.

Kreditrisiko begr?nses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige gr?nser for de forskellige portef?ljer.

Valutakurs- og r?varerisici opst?r i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutarisikoen faldt i forhold til ?ret f?r p? grund af h?jere revalueringskonti, der fungerer som buffere mod en negativ udvikling i valutakurs og guldpris.

P? baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, fors?ger ECB ikke at afd?kke de relaterede valutakurs- og r?varerisici. Disse risici begr?nses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne p? forskellige valutaer og guld.

ECB's valutareserver og eurodenominerede egenkapital investeres prim?rt i fastforrentede v?rdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opg?relsen til markedspris, da de v?rdians?ttes til markedspris. ECB's valutareserver er prim?rt investeret i aktiver med relativt korte l?betider (se figur 6 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenportef?ljen generelt har l?ngere l?betider (se figur 8 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). M?lt efter regnskabsmetoden mindskedes denne risikokomponent i forhold til 2918 som f?lge af markedsudviklingen.

ECB's renterisiko i forbindelse med opg?relsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er ogs? eksponeret for renterisiko som f?lge af mismatches mellem renteindt?gten p? aktiverne og renteudgiften p? passiverne, som har en effekt p? ECB's nettorenteindt?gt. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en s?rlig portef?lje, men snarere til sammens?tningen af ECB's balance overordnet set og is?r eksistensen af l?betids- og afkastmismatches mellem aktiver og passiver. Den overv?ges ved brug af fremskrivninger af ECB's rentabilitet, som viser, at ECB's nettorenteindt?gt forventes fortsat at blive positiv i de kommende ?r.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-renteb?rende passiver i ECB's balance.

1.4.2 Operationel risiko

ECB's operationelle risikostyring[15] d?kker alle ikke-finansielle risici.

Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring. Operationel Risk Committee, ORC, underst?tter Direktionen i dens rolle med at overv?ge styringen af operationelle risici. Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur[16] og ledelsesprocesser.

ECB's operationelle risikostyringsrammer har prim?rt til form?l at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin m?ls?tning og sine form?l, og samtidig beskytte ECB's omd?mme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsomr?der ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere p?, rapportere om og overv?ge egne operationelle risici, h?ndelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenh?ng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer med hensyn til risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret p? gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, er udsat for stadig mere komplekse trusler, og der er en bred vifte af operationelle risici forbundet med ECB's daglige virke. Blandt de omr?der, som is?r giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, information, systemer, processer og eksterne tredjepartsleverand?rer. Derfor har ECB indf?rt processer, der skal fremme en l?bende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. Fokus er endvidere p? at forbedre ECB's modstandskraft. Der er s?ledes indf?rt beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videref?relsen af kritiske forretningsfunktioner i tilf?lde af forstyrrelser.


2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2019

Anm.: P? grund af afrunding stemmer totaler i regnskabet og i tabellerne i noterne ikke n?dvendigvis overens. Tallene 0 og -0 st?r for positive eller negative bel?b, som er rundet ned eller op til nul, mens en bindestreg (-) st?r for nul.


2.2 Resultatopg?relse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019

Frankfurt am Main, 11. februar 2020
Den Europ?iske Centralbank

Christine Lagarde
Formand


2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med f?lgende regnskabsprincipper,[17] som ECB's styrelsesr?d anser for at give et retvisende billede af regnskabet samt afspejle en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

F?lgende regnskabsprincipper er anvendt: ?konomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, gennemgang af begivenheder efter balancedagen, v?sentlighed, going concern, periodisering, konsistens og sammenlignelighed.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun p? balancen, n?r det er sandsynligt, at enhver fremtidig ?konomisk v?rdi i tilknytning hertil vil tilg? henholdsvis frag? ECB, at is?r alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overf?rt til ECB, og aktivets anskaffelsespris og v?rdi eller forpligtelsens st?rrelse kan opg?res med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet p? basis af anskaffelsesv?rdi reguleret for kurs- og v?rdireguleringer af oms?ttelige v?rdipapirer (ekskl. v?rdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balancef?rte og ikke-balancef?rte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedr?rende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne p? afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i v?rdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta p? ikke-balancef?rte konti p? handelsdagen. P? afviklingsdagen tilbagef?res de ikke-balancef?rte posteringer, og transaktionerne bogf?res p? balancen. K?b og salg af fremmed valuta p?virker nettovalutapositionen p? handelsdagen, og realiserede resultater som f?lge af salg beregnes ogs? p? handelsdagen. P?l?bne renter, over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogf?res dagligt, og valutapositionen p?virkes ogs? dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den p? balancedagen g?ldende valutakurs. Indt?gter og udgifter omregnes til den p? bogf?ringsdagen g?ldende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balancef?rte og ikke-balancef?rte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafh?ngigt af valutakursreguleringen.

Guld v?rdians?ttes til den p? balancedagen g?ldende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives et enkelt revalueringsbel?b baseret p? europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabs?ret 2019 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31. december 2019.

Kursen p? de s?rlige tr?kningsrettigheder, SDR, beregnes p? grundlag af en valutakurv, hvis v?rdi bestemmes ud fra en v?gtet sum af kursen p? fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR blev omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen den 31. december 2019.

V?rdipapirer

V?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
V?rdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for v?rdiforringelse).

Andre v?rdipapirer
Oms?ttelige v?rdipapirer (ekskl. v?rdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver v?rdians?ttes enten til den g?ldende middelkurs eller p? basis af den relevante rentekurve p? balancedagen for de enkelte v?rdipapirer. Indbyggede optioner i v?rdipapirer udskilles ikke ved v?rdians?ttelsen. For regnskabs?ret 2019 er anvendt middelkurser pr. 30. december 2019. Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer v?rdians?ttes til anskaffelsesprisen med forbehold for v?rdiforringelse.

Resultatf?ring

Indt?gter og udgifter resultatf?res i den periode, de opst?r.[18] Realiserede gevinster og tab p? salg af fremmed valuta, guld og v?rdipapirer resultatf?res i resultatopg?relsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes p? grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opg?res ikke som indt?gt og overf?res direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab ultimo ?ret indg?r i resultatopg?relsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster opf?rt p? den tilsvarende revalueringskonto. S?danne urealiserede tab p? et v?rdipapir, en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster p? andre v?rdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen. N?r s?danne urealiserede tab p? et aktiv medtages i resultatopg?relsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesv?rdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo ?ret. Urealiserede tab p? renteswaps, som medtages i resultatopg?relsen ultimo ?ret, amortiseres i de f?lgende ?r.

Tab som f?lge af v?rdiforringelse medtages i resultatopg?relsen og tilbagef?res ikke i de efterf?lgende ?r, medmindre v?rdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan relateres til en observerbar h?ndelse, der indtraf, efter at v?rdiforringelsen blev registreret f?rste gang.

Over- eller underkurser p? v?rdipapirer amortiseres over v?rdipapirernes resterende kontraktlige l?betid.

Tilbagef?rselsforretninger

Tilbagef?rselsforretninger er operationer, hvor ECB k?ber eller s?lger aktiver som led i en genk?bsforretning eller foretager udl?n mod sikkerhed.

I forbindelse med en genk?bsforretning s?lges v?rdipapirer kontant, samtidig med at der indg?s aftale om tilbagek?b fra modparten til en aftalt kurs p? et tidspunkt i fremtiden. Genk?bsforretninger opf?res p? balancens passivside som sikrede indl?n. V?rdipapirer, der s?lges i forbindelse med en genk?bsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genk?bsforretning k?bes v?rdipapirer kontant, samtidig med at der indg?s aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs p? et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genk?bsforretninger opf?res p? balancens aktivside som sikrede udl?n, men indg?r ikke i ECB's v?rdipapirbeholdning.

Tilbagef?rselsforretninger (inkl. v?rdipapirudl?n), som udf?res under et program, der gennemf?res af et specialiseret institut, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbel?b ikke efterf?lgende er blevet investeret.

Ikke-balancef?rte poster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indeb?rer omveksling mellem valutaer p? et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det form?l at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter v?rdireguleres post for post. Daglige margin?ndringer for ?bne rentefutures samt renteswaps, der er clearet via en central modpart, er indregnet i resultatopg?relsen. V?rdians?ttelsen af terminsforretninger i v?rdipapirer og renteswaps, som ikke er clearet via en central modpart, foretages af ECB p? grundlag af almindeligt anerkendte v?rdians?ttelsesmetoder baseret p? markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorer fra afviklingsdagen til v?rdians?ttelsesdagen.

Begivenheder efter balancedagen

V?rdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtr?ffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender freml?ggelsen af ECB's ?rsregnskab for Styrelsesr?det til godkendelse, hvis begivenhederne p?virker vurderingen af aktiver og passiver p? balancedagen v?sentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke p?virker vurderingen af aktiver og passiver p? balancedagen, oplyses i noterne.

ESCB-interne mellemv?render/Eurosystem-interne mellemv?render

ESCB-interne mellemv?render er hovedsagelig resultatet af gr?nseoverskridende betalinger i Den Europ?iske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. St?rstedelen af disse transaktioner er indledt af private akt?rer (dvs. kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target2 – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medf?rer bilaterale mellemv?render i EU-centralbankers Target2-konti. Disse bilaterale mellemv?render nettes og fornys dagligt over for ECB, s?ledes at den enkelte nationale centralbank kun har én bilateral nettoposition over for ECB. Betalinger, som gennemf?res af ECB og afvikles i Target2, p?virker ligeledes de enkelte bilaterale nettopositioner. Disse positioner i ECB's regnskab repr?senterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europ?iske System af Centralbanker (ESCB). De Eurosystem-interne mellemv?render, som de nationale centralbanker i euroomr?det har med ECB som f?lge af Target2, samt andre Eurosystem-interne mellemv?render i euro (fx ECB's forel?bige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opf?res i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender i Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto". De ESCB-interne mellemv?render, som nationale centralbanker uden for euroomr?det har med ECB som f?lge af deres deltagelse i Target2[19], er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det".

Eurosystem-interne mellemv?render, der opst?r i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opf?res som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddeloml?b" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemv?render, der opst?r som f?lge af overf?rsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtr?der i Eurosystemet, denomineres i euro og opg?res under "Forpligtelser svarende til overf?rslen af valutareserver".

Anl?gsaktiver

Anl?gsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men med undtagelse af grunde og kunstv?rker, v?rdians?ttes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstv?rker v?rdians?ttes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er v?rdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for v?rdiforringelse. For s? vidt ang?r afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne p? de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes sk?nnede brugstid. Aktivet afskrives line?rt over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt f?lgende brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedr?rer ECB's nuv?rende lejem?l, er blevet justeret, s?ledes at der tages h?jde for begivenheder, der indvirker p? den forventede brugstid for de aktiver, der er p?virket.

ECB gennemf?rer en ?rlig test for v?rdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingkontrakter" nedenfor), som er baseret p? den internationale regnskabsstandard IAS 36 "V?rdiforringelse af aktiver”. Hvis en indikator for v?rdiforringelse viser, at aktivet kan v?re v?rdiforringet, foretages et sk?n over genindvindingsv?rdien. Et fald i v?rdien indregnes i resultatopg?relsen, hvis genvindingsv?rdien er mindre end den bogf?rte v?rdi.

Anl?gsaktiver med en anskaffelsespris p? under 10.000 euro afskrives i anskaffelses?ret.

Anl?gsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opf?relse eller udvikling, indregnes under "Anl?gsaktiver under opf?relse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overf?rt til de p?g?ldende anl?gsaktivposter, n?r aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

For alle leasingkontrakter, der omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil p? balancen fra p?begyndelsesdatoen under henholdsvis "Materielle og immaterielle anl?gsaktiver" og "?vrige poster" (passiver).

Brugsretsaktiver v?rdians?ttes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes v?rdien af brugsretsaktiver, som vedr?rer kontorbygninger, med forbehold for v?rdiforringelse (se n?rmere om den ?rlige test for v?rdiforringelse i "Anl?gsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives line?rt fra p?begyndelsesdatoen frem til enten udl?bet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udl?b, alt efter hvad der kommer f?rst.

Den f?rste m?ling af leasingforpligtelsen sker til nutidsv?rdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale l?nerente. Efterf?lgende m?les leasingforpligtelsen til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopg?relsen under "Andre renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ?ndres som f?lge af en ?ndring i et indeks eller anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny m?ling af leasingforpligtelsen. Alle s?danne resultater af nye m?linger f?rer til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsm?ssige v?rdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 m?neders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en v?rdi under 10.000 euro (svarende til gr?nsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopg?relsen.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratr?delse, andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser

ECB's ordninger vedr?rende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsr?det, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. De obligatoriske bidrag, som indbetales af ECB og medarbejderne, er afspejlet i ordningens ydelsesbaserede s?jle. Medarbejderne kan foretage yderligere, frivillige bidrag i en bidragsbaseret s?jle, som kan anvendes til at opn? yderligere ydelser.[20] Disse bestemmes af den bel?bsm?ssige st?rrelse af det frivillige bidrag med till?g af investeringsafkastet fra disse bidrag.

Pensionsydelser og ydelser efter fratr?delse og andre langfristede personaleydelser for medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Styrelsesr?det, som er ansat af ECB, er uafd?kkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratr?delse, bortset fra pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser, uafd?kkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opg?res forpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser, under "?vrige poster" (passiver), som nutidsv?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse, p? balancedagen fratrukket dagsv?rdien af ordningernes aktiver, som skal anvendes til at finansiere den dertil knyttede forpligtelse.

Uafh?ngige aktuarer opg?r ?rligt v?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Nutidsv?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestr?mme. Den anvendte diskonteringssats opg?res under henvisning til markedsafkastet p? balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en l?betid, der svarer til l?betiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarm?ssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarm?ssige foruds?tninger) og ?ndringer i aktuarm?ssige foruds?tninger.

Omkostningerne vedr?rende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedr?rende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopg?relsen, og genberegningen af ydelser efter fratr?delse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopg?relsen indregnes nettov?rdien af f?lgende komponenter:

  1. l?bende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedr?rende det aktuelle regnskabs?r
  2. omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedr?rende tidligere regnskabs?r, som skyldes ?ndring i ordningen
  3. nettorenteudgift p? nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret p? diskonteringssatsen
  4. genberegninger, for s? vidt ang?r andre langfristede personaleydelser og eventuelle langfristede fratr?delsesgodtg?relser (i deres helhed).

Nettobel?bet under "Revalueringskonti" omfatter:

  1. aktuarm?ssige gevinster og tab p? den ydelsesbaserede forpligtelse
  2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. bel?b, som indg?r i nettorenten p? den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
  3. eventuelle ?ndringer i effekten af aktivloftet, ekskl. bel?b, som indg?r i nettorenten p? den ydelsesbaserede nettoforpligtelse.

Disse bel?b v?rdians?ttes ?rligt af uafh?ngige aktuarer med henblik p? at indregne en passende forpligtelse i ?rsregnskabet.

Seddeloml?b

ECB og de nationale centralbanker i euroomr?det, som tilsammen udg?r Eurosystemet, udsteder eurosedler.[21] Den samlede v?rdi af eurosedler i oml?b fordeles den sidste bankdag i hver m?ned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsn?glen.[22]

ECB er blevet tildelt en andel p? 8 pct. af det samlede bel?b af eurosedler i oml?b, som indregnes i balancen under passivposten "Seddeloml?b". ECB’s andel af den samlede udstedelse af eurosedler garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er renteb?rende[23] og indregnes i delposten "Eurosystem-interne tilgodehavender: tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "ESCB-interne mellemv?render/ Eurosystem-interne mellemv?render" ovenfor). Renteindt?gterne af disse tilgodehavender medtages i resultatopg?relsen, hvor de indregnes i posten "Renteindt?gter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet".

Forel?big overskudsfordeling

Et bel?b svarende til summen af ECB's indt?gter fra eurosedler i oml?b og indt?gter fra v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, som er k?bt under a) Securities Markets Programme, b) det tredje program til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer, c) programmet til opk?b af asset-backed securities og d) opk?bsprogrammet inden for den offentlige sektor, fordeles i januar det f?lgende ?r som en forel?big fordeling, s?fremt Styrelsesr?det ikke har truffet en anden beslutning.[24] Det fordeles fuldt ud, medmindre det er h?jere end ECB's nettooverskud for ?ret, og med forbehold for Styrelsesr?dets eventuelle beslutninger om at foretage overf?rsler til hens?ttelsen til finansielle risici. Styrelsesr?det kan ogs? beslutte at reducere det bel?b fra indt?gten fra eurosedler i oml?b, som fordeles i januar, med et bel?b svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og h?ndtering af eurosedler.

?ndringer i anvendt regnskabspraksis

Indtil udgangen af 2018 registrerede ECB omkostninger i forbindelse med lejekontrakter under "Administrationsomkostninger" i resultatopg?relsen over kontraktens l?betid. Efter udgivelsen af den internationale regnskabsstandard IFRS 16 "Leasingkontrakter", har ECB ?ndret sin regnskabspraksis fra og med 1. januar 2019. Ved f?rstegangsanvendelsen af den nye standard har ECB revurderet alle lejekontrakter, der omfatter anl?gsaktiver, med henblik p? at fastsl?, om de svarer til definitionen af en leasingkontrakt i henhold til den nye regnskabspraksis. De identificerede leasingkontrakter er indregnet i regnskabet ved hj?lp af den modificerede retrospektive metode, i henhold til hvilken et brugsretsaktiv svarer til den dermed forbundne leasingforpligtelse. Derfor er sammenligningstallene ikke opgivet.

De deraf f?lgende brugsretsaktiver og leasingforpligtelser er indregnet p? balancen pr. 1. januar 2019 under "Materielle og immaterielle anl?gsaktiver" og "?vrige poster" (passiver), som f?lger:

De dermed forbundne omkostninger bliver indregnet i resultatopg?relsen under "Andre renteudgifter" og "Afskrivninger p? materielle og immaterielle anl?gsaktiver".

Andre forhold

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesr?det har EU-R?det godkendt udn?vnelsen af Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, Düsseldorf (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en fem?rig periode til og med regnskabs?ret 2022. Denne fem?rige periode kan forl?nges med op til to yderligere regnskabs?r.


2.4 Noter til balancen

Note 1 - Guld og tilgodehavender i guld

Pr. 31. december 2019 havde ECB en beholdning p? 16.229.522 ounces finguld[25] til en markedsv?rdi af 21.976 mio. euro (18.193 mio. euro i 2018). Der var ingen transaktioner i guld i 2019. ECB's beholdninger forblev derfor u?ndrede i forhold til niveauet pr. 31. december 2018. Stigningen i beholdningernes v?rdi i euro skyldtes en stigning i markedsprisen i euro p? guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 14 "Revalueringskonti").

Note 2 - Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroomr?det

Note 2.1 - Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af s?rlige tr?kningsrettigheder (SDR), som udgjorde 710 mio. euro pr. 31. december 2019 (692 mio. euro i 2018). Tilgodehavendet er resultatet af en tovejs k?bs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF p? vegne af ECB er bemyndiget til at s?lge eller k?be SDR mod euro inden for en fastsat ?vre og nedre gr?nse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Stigningen i v?rdien af ECB's beholdninger af SDR skyldtes styrkelsen af SDR i forhold til euro i 2019 og renteindt?gten i l?bet af ?ret.

Note 2.2 - Banktilgodehavender og v?rdipapirer, eksterne l?n og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroomr?det

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og l?n i fremmed valuta samt v?rdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Den samlede v?rdi af disse poster steg i 2019 som f?lge af geninvesteringen af indt?gter i l?bet af ?ret, prim?rt p? dollarportef?ljen, og styrkelsen af b?de den amerikanske dollar og den japanske yen over for euroen.

Den 31. december 2019 var ECB's nettovalutabeholdninger[26] f?lgende:

Note 3 - Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroomr?det

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af saldi p? anfordringskonti hos residenter i euroomr?det svarende til 109 mio. euro (300 mio. euro i 2018).

Note 4 - V?rdipapirer i euro udstedt af residenter i euroomr?det

Note 4.1 - V?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af v?rdipapirer, som ECB havde erhvervet inden for rammerne af de tre programmer til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer (CBPP), Securities Markets Programme (SMP), programmet til opk?b af asset-backed securities (ABSPP) og opk?bsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP).[27]

Opk?bene under det f?rste CBPP sluttede 30. juni 2010, og opk?bene under det andet CBPP sluttede 31. oktober 2012. Styrelsesr?det besluttede at indstille opk?bene under SMP 6. september 2012.

Den 1. november 2019 genoptog Eurosystemet nettoopk?b af v?rdipapirer under programmet til opk?b af aktiver (APP)[28] i et m?nedligt omfang p? 20 mia. euro i gennemsnit. Dette skete efter en periode p? ti m?neder efter udgangen af 2018, hvor Eurosystemet kun havde geninvesteret afdragene p? hovedstolen fra v?rdipapirer opk?bt inden for APP fuldt ud, efterh?nden som de forfaldt. Styrelsesr?det forventer, at nettoopk?bene forts?tter, s? l?nge det er n?dvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de oph?rer, kort f?r Styrelsesr?det begynder at forh?je ECB's officielle renter. Det er ogs? hensigten at forts?tte geninvesteringerne i en l?ngere periode efter den dato, hvor Styrelsesr?det begynder at forh?je ECB's officielle renter, og i hvert fald s? l?nge det er n?dvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

V?rdipapirer opk?bt under alle disse programmer v?rdians?ttes til amortiseret kostpris med forbehold for v?rdiforringelse (se "V?rdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris p? v?rdipapirer, der holdes af ECB, og disses markedsv?rdi[29] (som hverken er bogf?rt i balancen eller i resultatopg?relsen og alene anf?rt til sammenligning), er som f?lger:

Faldet i amortiseret kostpris for portef?ljerne i forbindelse med det f?rste og det andet CBPP og SMP skyldtes indfrielser. Faldet i amortiseret kostpris for v?rdipapirbeholdningerne under PSPP skyldtes nettoresultatet af amortiseringen af over- og underkurs, som mere end opvejede nettoopk?bene i de to sidste m?neder af 2019.

Styrelsesr?det vurderer regelm?ssigt de finansielle risici i tilknytning til de v?rdipapirer, som holdes under alle disse programmer.

Test for v?rdiforringelse gennemf?res ?rligt p? grundlag af data ultimo ?ret og godkendes af Styrelsesr?det. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs v?rdiforringelsesindikatorer s?rskilt. I tilf?lde, hvor der blev fundet v?rdiforringelsesindikatorer, blev der udf?rt yderligere en analyse for at f? bekr?ftet, at de underliggende v?rdipapirers betalingsstr?mme ikke er blevet p?virket af en h?ndelse, hvortil v?rdiforringelsen kan relateres. P? grundlag af resultaterne af dette ?rs v?rdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab p? v?rdipapirerne i de pengepolitiske portef?ljer i 2019.

Note 5 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 5.1 - Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroomr?det i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddeloml?b" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2019 udgjorde 103.420 mio. euro (98.490 mio. euro i 2018). Forrentningen af disse tilgodehavender beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de prim?re markedsoperationer[30] (se note 22.2 "Renteindt?gter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet").

Note 6 - Andre aktiver

Note 6.1 - Materielle og immaterielle anl?gsaktiver

Pr. 31. december 2019 bestod disse aktiver af f?lgende poster:

Pr. 1. januar 2019 har ECB hovedsagelig indregnet leasede kontorbygninger under brugsret til bygninger, mens bygningernes dertil h?rende driftsfaciliteter samt kontor- og andet udstyr er indregnet under brugsret til udstyr.

For s? vidt ang?r ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger, blev der gennemf?rt en test for v?rdiforringelse ved udgangen af ?ret, hvor der ikke blev konstateret behov for v?rdiregulering.

Note 6.2 - Andre finansielle aktiver

I denne post indregnes hovedsagelig investeringen af ECB's egenkapital, der holdes som en modpost til kapital og reserver og hens?ttelser til finansielle risici. Den omfatter ogs? 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til anskaffelsesprisen p? 42 mio. euro.

Posten best?r af f?lgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2019 skyldtes hovedsagelig geninvesteringen af renteindt?gter fra ECB's egenportef?lje og stigningen i markedsv?rdien af v?rdipapirbeholdningerne i denne portef?lje.

Note 6.3 - Revalueringsdifferencer p? ikke-balancef?rte instrumenter

I denne post indg?r v?rdi?ndringer i udest?ende swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). V?rdi?ndringerne, der bel?b sig til 619 mio. euro (578 mio. euro i 2018), er det resultat, der opn?s, n?r transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der g?lder p? balancetidspunktet, sammenholdt med de eurov?rdier, der opst?r, n?r transaktionerne omregnes til euro til den p?g?ldende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balancef?rte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 6.4 - Periodeafgr?nsningsposter

Den 31. december 2019 udgjorde denne post 2.572 mio. euro (2.738 mio. euro i 2018). Den omfattede hovedsagelig p?l?bne renter p? v?rdipapirer, herunder udest?ende renter betalt ved erhvervelsen, som udgjorde 2.431 mio. euro (2.589 mio. euro i 2018) (se note 2.2 "Banktilgodehavender og v?rdipapirer, eksterne l?n og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroomr?det", note 4 "V?rdipapirer i euro udstedt af residenter i euroomr?det" og note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

Posten omfatter desuden a) periodiserede indt?gter fra f?lles eurosystemprojekter (se note 27 "Andre indt?gter"), b) diverse forudbetalinger og c) p?l?bne renter p? andre finansielle aktiver og passiver.

Note 6.5 - ?vrige poster

Pr. 31. december 2019 udgjorde denne post 2.221 mio. euro (2.039 mio. euro i 2018). Den omfattede hovedsagelig indregnede bel?b i forbindelse med den forel?bige fordeling af ECB's overskud p? 1.431 mio. euro (1.191 mio. euro i 2018) (se "Forel?big overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 11.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Posten omfattede ogs? balancer til en v?rdi af 757 mio. euro (567 mio. euro i 2018) i forbindelse med udest?ende swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019, som opstod ved omregning af transaktionerne til deres v?rdi i euro til den p?g?ldende valutas gennemsnitlige kurs p? balancedagen, sammenlignet med de eurov?rdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogf?rt til (se "Ikke-balancef?rte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Pr. 31. december 2018 omfattede denne post ogs? et bel?b p? 244 mio. euro svarende til tilgodehavender p? de ?rlige tilsynsgebyrer fra enhederne under tilsyn, idet ECB i december 2018 havde faktureret enhederne under tilsyn disse gebyrer med en betalingsdato i januar 2019. Tilsynsgebyrerne for det indev?rende ?r blev faktureret i oktober 2019 med betalingsfrist i december 2019, og dermed blev st?rstedelen inddrevet inden for samme regnskabs?r.

Note 7 - Seddeloml?b

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i oml?b (se "Seddeloml?b" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis), som pr. 31. december 2019 udgjorde 103.420 mio. euro (98.490 mio. euro i 2018).

Note 8 - Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroomr?det

Centralbankerne i Eurosystemet kan acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres PSPP-v?rdipapirudl?nsfaciliteter uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemf?res disse operationer via et specialiseret institut.

Pr. 31. december 2019 var den udest?ende v?rdi af PSPP-v?rdipapirudl?n, som blev gennemf?rt med kreditinstitutter i euroomr?det, 1.325 mio. euro (1.399 mio. euro i 2018). Kontanter modtaget som sikkerhed blev overf?rt til Target2-konti. Da kontanterne ikke var investeret ultimo ?ret, blev disse transaktioner medtaget p? balancen (se "Tilbagef?rselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").[31]

Note 9 - Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroomr?det

Note 9.1 - Andre forpligtelser

Andre forpligtelser udgjorde 20.466 mio. euro pr. 31. december 2019 (9.152 mio. euro i 2018). Posten omfatter ogs? indskud foretaget af den europ?iske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europ?iske stabilitetsmekanisme (ESM). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optr?de som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Posten omfatter ogs? indskud eller betalinger af midler accepteret af ECB og foretaget af eller p? vegne af deltagerne i EURO1 og RT1[32], og som anvendes som en garantifond for EURO1 eller til at underst?tte afvikling i RT1.

Note 10 - Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det

Pr. 31. december 2019 udgjorde disse forpligtelser 7.245 mio. euro (10.361 mio. euro i 2018). Den st?rste komponent var et bel?b p? 3.350 mio. euro (3.682 mio. euro i 2018), der var opst?et i forbindelse med den st?ende, gensidige valutaaftale med Federal Reserve Bank of New York. Federal Reserve forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hj?lp af swaptransaktioner, s?ledes at Eurosystemets modparter kan opn? kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemf?rer ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroomr?det, som anvender de heraf resulterende midler til at udf?re likviditetstilf?rende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbagef?rselsforretninger. Back-to-back-swapforretningerne resulterer i Eurosystem-interne mellemv?render mellem ECB og de nationale centralbanker (se note 11.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto"). Swaptransaktionerne, som gennemf?res med Federal Reserve og de nationale centralbanker i euroomr?det, resulterer desuden i udest?ende tilgodehavender og forpligtelser, som registreres p? ikke-balancef?rte konti (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Posten best?r ogs? af et bel?b p? 3.271 mio. euro (4.619 mio. euro i 2018), som udg?res af ECB's mellemv?render med nationale centralbanker uden for euroomr?det, der skyldes – eller som er modpart til – transaktioner via Target2-systemet. Faldet i disse mellemv?render i 2019 skyldtes betalinger fra residenter i lande uden for euroomr?det til residenter i euroomr?det.

Resten af denne post best?r af et bel?b p? 625 mio. euro (2.059 mio. euro i 2018) i forbindelse med udest?ende PSPP-v?rdipapirudl?n til residenter uden for euroomr?det, hvor der var stillet sikkerhed i form af kontanter, som var overf?rt til Target2-konti (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroomr?det").

Note 11 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 11.1 - Forpligtelser svarende til overf?rslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroomr?det, som opstod i forbindelse med overf?rslen af valutareserveaktiver til ECB, da de kom med i Eurosystemet. I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fasts?ttes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital. Efter den fem?rlige justering pr. 1. januar 2019 af de v?gte i fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB, som de nationale centralbanker er tildelt, faldt de nationale centralbanker i euroomr?dets andele af ECB's tegnede kapital (se note 15 "Kapital og reserver"). Som det fremg?r af tabellen nedenfor, medf?rte dette en nedgang i disse forpligtelser p? 448 mio. euro til 40.344 mio. euro.

Forrentningen af disse forpligtelser beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de prim?re markedsoperationer, korrigeret s? der tages h?jde for nulafkastet p? guldkomponenten (se note 22.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedr?rende overf?rte valutareserver").

Note 11.2 - Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

I 2019 omfattede denne post nationale centralbanker i euroomr?dets Target2-mellemv?render med ECB samt forpligtelser over for de nationale centralbanker i euroomr?det i forbindelse med den forel?bige fordeling af ECB's overskud (se henholdsvis "ESCB-interne mellemv?render/Eurosystem-interne mellemv?render" og "Forel?big overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Nedgangen i Target2-forpligtelser, netto, skyldtes prim?rt a) stigningen i de indskud, som ECB modtager som f?lge af rollen som fiskal agent (se note 9 "Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroomr?det"), b) renteindt?gter fra v?rdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og c) indfrielser af v?rdipapirer opk?bt under SMP og de to f?rste programmer til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer, som blev afviklet via Target2-konti. Effekten af disse faktorer blev delvis opvejet af a) nettoopk?b under APP, som ogs? blev afviklet via Target2-konti, b) betalingen af ECB's overskudsfordeling for 2018, c) faldet i kontanter modtaget som sikkerhed ved udl?n af PSPP-v?rdipapirer (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroomr?det" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det") og d) afviklingen i Target2 af betalinger fra residenter i euroomr?det til residenter uden for euroomr?det (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det").

Forrentningen af Target2-positioner, med undtagelse af mellemv?render, som skyldes back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilf?rende operationer i amerikanske dollar, beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som er anvendt af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de prim?re markedsoperationer.

Note 12 - Andre forpligtelser

Note 12.1 - Revalueringsdifferencer p? ikke-balancef?rte instrumenter

I denne post indg?r v?rdi?ndringer i udest?ende swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). V?rdi?ndringerne, der bel?b sig til 709 mio. euro (641 mio. euro i 2018), er det resultat, der opn?s, n?r transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der g?lder p? balancetidspunktet, sammenholdt med de eurov?rdier, der opst?r, n?r transaktionerne omregnes til euro til den p?g?ldende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balancef?rte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 12.2 - Periodeafgr?nsningsposter

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af f?lgende komponenter:

Note 12.3 - ?vrige poster

Den 31. december 2019 udgjorde denne post 2.188 mio. euro (1.178 mio. euro i 2018). Den omfattede mellemv?render p? 662 mio. euro (580 mio. euro i 2018) i forbindelse med udest?ende valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemv?render opstod ved omregningen af transaktionerne til deres v?rdi i euro til den p?g?ldende valutas gennemsnitlige kurs p? balancetidspunktet, sammenlignet med de eurov?rdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogf?rt til (se "Ikke-balancef?rte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter ogs? en leasingforpligtelse p? 232 mio. euro som f?lge af implementeringen af den nye regnskabspraksis for leasingkontrakter pr. 1. januar 2019 (se "Leasingkontrakter" og "?ndringer i anvendt regnskabspraksis" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedr?rende pensionsordninger og ydelser efter fratr?delse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere og medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsr?det, som er ansat af ECB. Fratr?delsesgodtg?relser til medarbejdere i ECB er ogs? omfattet.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratr?delse, andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser

Balancen
Hvad ang?r pensionsydelser, ydelser efter fratr?delse, andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser til medarbejdere, er nedenst?ende bel?b indregnet i balancen under posten "?vrige poster (passiver)":

Anm.: Bel?bene i kolonnerne med overskriften "Direktionen og Tilsynsr?det" er samlede tal for disse to organer.

I 2019 var nutidsv?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne p? 2.497 mio. euro (1.608 mio. euro i 2018) inkl. uafd?kkede ydelser p? 323 mio. euro (226 mio. euro i 2018) i forbindelse med andre ydelser efter fratr?delse end pension, andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser til medarbejdere. Nutidsv?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsr?det p? 39 mio. euro (29 mio. euro i 2018) vedr?rer udelukkende ydelser efter fratr?delse og andre langfristede personaleydelser, som er uafd?kkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratr?delse er indregnet i balancen under passivposten "Revalueringskonti". I 2019 var tabene ved genberegning af denne passivpost 749 mio. euro (129 mio. euro i 2018) (se note 14 "Revalueringskonti").

?ndringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
?ndringer i nutidsv?rdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

Anm.: Bel?bene i kolonnerne med overskriften "Direktionen og Tilsynsr?det" er samlede tal for disse to organer.
1) Nettotal, som omfatter obligatoriske bidrag og overf?rsler til/fra pensionsordningerne. Medarbejdernes obligatoriske bidrag er 7,4 pct., og ECB's bidrag er 20,7 pct. af grundl?nnen.

De samlede tab ved genberegning p? 763 mio. euro p? den ydelsesbaserede forpligtelse i 2019 opstod prim?rt som f?lge af neds?ttelsen af diskonteringssatsen fra 2,3 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019. Yderligere faktorer, som f?rte til genberegningstab, var anvendelsen af nye levetidstabeller og, i langt mindre grad, erfaringsbaserede reguleringer, der afspejlede forskellen mellem de aktuarm?ssige foruds?tninger, der var anvendt i beretningen ?ret f?r, og de faktiske erfaringer.

Betalte ydelser faldt til 24 mio. euro i 2019 (46 mio. euro i 2018) hovedsagelig som f?lge af lavere engangsbetalinger af fratr?delsesgodtg?relser til ansatte, der var blevet accepteret til at deltage i CTS-ordningen. Ordningen blev indf?rt i 2017 for ansatte med h?j anciennitet med henblik p? at lette deres frivillige skifte til en karriere uden for ECB p? s?rlige vilk?r.

?ndringer i 2019 i dagsv?rdien af ordningens aktiver vedr?rende medarbejderne:

Genberegningsgevinsten fra ordningens aktiver i 2019 afspejlede den kendsgerning, at det faktiske afkast p? andelene var v?sentlig h?jere end den sk?nnede renteindt?gt p? ordningens aktiver.

?ndringer i 2019 i resultaterne af genberegningen:

Resultatopg?relsen
Indregnede bel?b i resultatopg?relsen for 2019:

Anm.: Bel?bene i kolonnerne med overskriften "Direktionen og Tilsynsr?det" er samlede tal for disse to organer.

De samlede tab ved genberegning af andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser, som blev indregnet direkte i resultatopg?relsen, udgjorde 18 mio. euro i 2019. St?rstedelen af dette bel?b vedr?rte andre langfristede personaleydelser og opstod prim?rt som f?lge af neds?ttelsen af diskonteringssatsen fra 2,3 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019.

Omkostningerne vedr?rende det aktuelle regnskabs?r faldt i 2019 til 92 mio. euro (98 mio. euro i 2018) som f?lge af stigningen i diskonteringssatsen fra 2,1 pct. i 2017 til 2,3 pct. i 2018.[33]

Prim?re foruds?tninger
Til at udarbejde de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafh?ngige aktuarer anvendt foruds?tninger, som Direktionen har godkendt med henblik p? regnskabsafl?ggelse og oplysning. De v?sentligste foruds?tninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratr?delse og andre langfristede personaleydelser, er:

1) Disse foruds?tninger blev anvendt til at beregne den del af ECB's ydelsesbaserede forpligtelse, der finansieres af aktiver med en underliggende kapitalgaranti.
2) Der er desuden taget h?jde for eventuelle individuelle l?nstigninger p? op til 1,8 pct. ?rligt, afh?ngigt af deltagernes alder.
3) I overensstemmelse med bestemmelserne i ECB's pensionsordning bliver pensionerne forh?jet ?rligt. Hvis de generelle justeringer af ECB's medarbejderes l?nninger er mindre end prisinflationen, vil en eventuel stigning i pensionerne v?re i overensstemmelse med de generelle l?njusteringer. Hvis de generelle l?njusteringer er h?jere end prisinflationen, anvendes disse til at fasts?tte stigningen i pensionerne, s?fremt ECB's pensionsordninger har en ?konomi, der muligg?r en s?dan stigning.

Desuden udgjorde medarbejdernes frivillige bidrag i en bidragsbaseret s?jle i 2019 171 mio. euro (140 mio. euro i 2018). Disse bidrag er investeret i ordningens aktiver og medf?rer en tilsvarende forpligtelse af samme v?rdi.

Note 13 - Hens?ttelser

Denne post best?r hovedsagelig af en hens?ttelse til finansielle risici. I 2019 blev anvendelsesomr?det udvidet til at d?kke alle finansielle risici (dvs. markeds-, likviditets- og kreditrisici). Den havde hidtil kun d?kket hens?ttelser til d?kning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.

Hens?ttelsen til finansielle risici vil, i den udstr?kning Styrelsesr?det finder det n?dvendigt, blive brugt til at d?kke fremtidige realiserede og urealiserede tab. St?rrelsen af og det fortsatte behov for denne hens?ttelse tages hvert ?r op til fornyet vurdering p? baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages h?jde for en r?kke faktorer. St?rrelsen af hens?ttelsen m? sammen med et eventuelt indest?ende i den almindelige reservefond ikke overstige v?rdien af ECB's kapital, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroomr?det.

P? baggrund af i) den lavere v?gtning af de nationale centralbanker i euroomr?det i ECB's tegnede kapital som f?lge af den fem?rlige justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud pr. 1. januar 2019 (se note 15 "Kapital og reserver") og ii) resultaterne af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici besluttede ECB at overf?re 84 mio. euro pr. 31. december 2019 fra hens?ttelsen til finansielle risici for at overholde det tilladte maksimum for hens?ttelsen. Hens?ttelsen til finansielle risici udgjorde s?ledes 7.536 mio. euro pr. 31. december 2019, hvilket svarer til v?rdien af den del af ECB's kapital, som de nationale centralbanker i euroomr?det havde indbetalt pr. denne dato.

Note 14 - Revalueringskonti

Denne post best?r hovedsagelig af revalueringsbalancer som f?lge af urealiserede gevinster p? aktiver, passiver og ikke-balancef?rte instrumenter (se "Resultatf?ring", "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "V?rdipapirer" og "Ikke-balancef?rte instrumenter" i afsnit 2.3 i "Anvendt regnskabspraksis"). Posten omfatter ogs? genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratr?delse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratr?delse, andre langfristede personaleydelser og fratr?delsesgodtg?relser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 12.3 "?vrige poster").

Stigningen i revalueringskontiene skyldes prim?rt stigningen i guldprisen og euroens sv?kkelse over for amerikanske dollar og japanske yen i 2019.

F?lgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen ultimo ?ret:

Note 15 - Kapital og reserver

Note 15.1 - Kapital

?ndring af ECB's fordelingsn?gle for kapitalindskud
I henhold til artikel 29 i ESCB-statutten skal de v?gte, der tildeles de nationale centralbanker i fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB, justeres hvert femte ?r[34] p? grundlag af de enkelte landes andel af henholdsvis EU's samlede befolkning og bruttonationalprodukt. De to tal v?gtes ens.[35] Den 1. januar 2019 blev den fjerde justering af denne art efter etableringen af ECB foretaget, og de nationale centralbankers andele i ECB's kapital blev justeret som f?lger:

ECB's indbetalte kapital
ECB's tegnede kapital er 10.825 mio. euro. Som f?lge af den fem?rlige justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB blev de v?gte, som de nationale centralbanker i euroomr?det er tildelt i ECB's tegnede kapital (hvor andelene af den tegnede kapital er indbetalt fuldt ud), reduceret med 0,7739 procentpoint, mens v?gtningen af de nationale centralbanker uden for euroomr?det (der kun har indbetalt 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital) steg tilsvarende. Derfor faldt ECB's indbetalte kapital med 81 mio. euro til 7.659 mio. euro pr. 1. januar 2019, som det fremg?r af nedenst?ende tabel:


2.5 Ikke-balancef?rte poster

Note 16 - V?rdipapirudl?n

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indg?et en aftale om v?rdipapirudl?n, der indeb?rer, at et specialiseret institut foretager v?rdipapirudl?nstransaktioner p? ECB's vegne.

Desuden har ECB i tr?d med Styrelsesr?dets beslutninger stillet sine v?rdipapirbeholdninger under det f?rste, andet og tredje CBPP samt sine beholdninger af v?rdipapirer opk?bt under PSPP og v?rdipapirer opk?bt under SMP, der ogs? ville kunne indg? i PSPP, til r?dighed for udl?n.[36]

Medmindre disse v?rdipapirudl?nstransaktioner er gennemf?rt med kontant sikkerhedsstillelse, som ikke er investeret ved ?rets slutning, registreres de p? ikke-balancef?rte konti.[37] V?rdipapirudl?n til en v?rdi af 10.076 mio. euro (9.646 mio. euro i 2018) var udest?ende pr. 31. december 2019. Af dette bel?b vedr?rte 5.502 mio. euro (4.440 mio. euro i 2018) udl?n af v?rdipapirer, der blev holdt af pengepolitiske grunde.

Note 17 - Rentefutures

Pr. 31. december 2019 var f?lgende valutatransaktioner udest?ende (angivet til markedskurser ultimo ?ret):

Disse transaktioner blev udf?rt i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 18 - Renteswaps

Pr. 31. december 2019 var der udest?ende renteswapforretninger med en fiktiv v?rdi p? 703 mio. euro (519 mio. euro i 2018), opgjort til markedskursen ultimo ?ret. Disse transaktioner blev udf?rt i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 19 - Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserver
Valutaswap- og terminsforretninger blev i 2019 udf?rt i sammenh?ng med forvaltningen af ECB's valutareserve. Tilgodehavender og forpligtelser som f?lge af disse transaktioner, der var udest?ende pr. 31. december 2019, er angivet til markedskurserne ultimo ?ret:

Likviditetstilf?rende operationer
Udest?ende tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2019 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det").

Note 20 - Forvaltning af l?noptagelses- og l?ngivningstransaktioner

I 2019 havde ECB fortsat ansvaret for forvaltningen af EU's l?noptagelses- og l?ngivningstransaktioner indg?et under faciliteten for mellemfristet finansiel st?tte og den europ?iske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), for l?neaftalen for Gr?kenland og forvaltningen af betalinger i relation til to EFSF-l?n. I 2019 h?ndterede ECB betalinger i relation til disse operationer samt betalinger i tilknytning til medlemsindskud i ESM's kapitalbeholdning.

Note 21 - Eventualforpligtelser i tilknytning til verserende retssager

Indskydere og aktion?rer i cypriotiske kreditinstitutter samt ejere af obligationer udstedt af disse kreditinstitutter har anlagt flere retssager mod ECB og andre EU-institutioner. Sags?gerne h?vder, at de har lidt ?konomiske tab som f?lge af tiltag, der efter deres vurdering har f?rt til en omstrukturering af disse kreditinstitutter i forbindelse med det finansielle st?tteprogram for Cypern. To af disse retssager blev afvist af Den Europ?iske Unions Ret i 2018 p? grund af manglende genstand. Disse domme er appelleret til EU-Domstolen, hvor de stadig verserer. Retten afsagde allerede i 2014 en r?kke kendelser, i henhold til hvilke 12 lignende sager blev afvist fra realitetsbehandling i deres helhed og, efter at de var blevet appelleret, afsagde Domstolen i 2016 dom i sagerne, hvor afvisningen af sagerne enten blev stadf?stet, eller hvor ECB fik medhold. ECB's involvering i processen forud for afslutningen af det finansielle st?tteprogram var begr?nset til teknisk r?dgivning, i henhold til ESM-traktaten, i samarbejde med Europa-Kommissionen samt afgivelse af en ikke-bindende udtalelse om udkastet til en cypriotisk afviklingslov. Det formodes derfor ikke, at ECB f?r tab som f?lge af disse sager.


2.6 Noter til resultatopg?relsen

Note 22 - Nettorenteindt?gter

Note 22.1 - Renteindt?gter fra valutareserveaktiver

I denne post indregnes renteindt?gter – fratrukket renteudgifter – fra ECB's nettovalutareserveaktiver:

Den samlede stigning i nettorenteindt?gten i 2019 skyldtes hovedsagelig en h?jere renteindt?gt p? dollarportef?ljen. Styrkelsen af den amerikanske dollar over for euro bidrog ogs? til denne stigning.

Note 22.2 - Renteindt?gter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes renteindt?gter i forbindelse med ECB's andel p? 8 pct. af den samlede udstedelse af eurosedler (se "Seddeloml?b" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). I 2019 var renteindt?gten nul, hvilket skyldtes, at renten ved de prim?re markedsoperationer blev fastholdt p? 0 pct. hele ?ret.

Note 22.3 - Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedr?rende overf?rte valutareserver

I denne post indregnes renter udbetalt til de nationale centralbanker i euroomr?det p? deres tilgodehavender vedr?rende de valutareserveaktiver, der er blevet overf?rt til ECB (se note 11.1 "Forpligtelser svarende til overf?rslen af valutareserver"). I 2019 var forrentningen nul, hvilket skyldtes, at renten ved de prim?re markedsoperationer var 0 pct. hele ?ret.

Note 22.4 - Andre renteindt?gter og andre renteudgifter

I 2019 var der f?lgende andre renteindt?gter og andre renteudgifter:

1) ECB's nettorenteindt?gter fra SMP-beholdninger af gr?ske statsobligationer var p? 94 mio. euro (127 mio. euro i 2018).

Note 23 - Realiserede gevinster/tab p? finansielle operationer

I 2019 fordelte de realiserede nettogevinster/-tab p? finansielle operationer sig som f?lger:

Realiserede nettob?rskursgevinster/-tab omfatter realiserede gevinster og tab p? v?rdipapirer, rentefutures og renteswaps. Nettob?rskursgevinsterne i 2019 skyldtes hovedsagelig realiserede b?rskursgevinster p? v?rdipapirer i dollarportef?ljen som f?lge af det lavere afkast p? v?rdipapirer i amerikanske dollar i forhold til 2018.

Note 24 - Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget f?lgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner i 2019:

Kursv?rdien p? en r?kke v?rdipapirer, som indg?r i egenportef?ljen og dollarportef?ljen, faldt sidel?bende med en stigning i de tilsvarende afkast mod slutningen af 2019. Dette f?rte til urealiserede b?rskurstab ultimo ?ret.

Note 25 - Nettoindt?gter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

I 2019 omfattede indt?gter, der indregnes i denne post, hovedsagelig tilsynsgebyrer og administrative sanktioner, som p?l?gges enheder under tilsyn for manglende overholdelse af EU's banklovgivning om tilsynsm?ssige krav (herunder ECB's tilsynsafg?relser). Udgifterne omfattede hovedsagelig depotgebyrer.

Indt?gter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
ECB opkr?ver ?rlige gebyrer fra enhederne under tilsyn for at d?kke udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. ECB meddelte i april 2019, at de ?rlige tilsynsgebyrer i 2019 ville bel?be sig til 576 mio. euro. Dette tal var baseret p? beregnede ?rlige udgifter til tilsynsopgaver p? 559 mio. euro i 2019 efter korrektion for i) det overf?rte underskud p? 15 mio. euro fra 2018-gebyrperioden og ii) tilbagebetalte bel?b til enkelte banker for tidligere gebyrperioder[38] (2 mio. euro).

P? grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indt?gterne fra tilsynsgebyrer p? 537 mio. euro i 2019. Overskuddet p? 22 mio. euro, som skyldes forskellen mellem beregnede udgifter (559 mio. euro) og faktiske udgifter (537 mio. euro) i 2019, er anf?rt under "Periodeafgr?nsningsposter" (se note 12.2 "Periodeafgr?nsningsposter"). Det nedbringer det samlede bel?b, som vil blive opkr?vet for gebyrperioden 2020. Opkr?vningen vil som f?lge af implementeringen af princippet om fakturering efter gebyrperiodens afslutning, der er indf?rt med den reviderede gebyrramme[39], finde sted i 2021.

ECB har ogs? ret til at p?l?gge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banklovgivning om tilsynsm?ssige krav (herunder ECB's tilsynsafg?relser). De dermed forbundne indt?gter tages ikke med i beregningen af de ?rlige tilsynsgebyrer. De bogf?res derimod som indt?gt i ECB's resultatopg?relse og fordeles til nationale centralbanker i euroomr?det som led i ECB's overskudsfordeling. I 2019 bel?b de indt?gter, der opstod som f?lge af sanktioner, som ECB p?lagde enheder under tilsyn, sig til 7 mio. euro.

ECB's indt?gter i forbindelse med tilsynsopgaver i 2019 var derfor:

Banktilsynsrelaterede udgifter vedr?rer det direkte tilsyn med signifikante enheder, overv?gning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udf?relsen af horisontale og specialiserede opgaver. De omfatter ogs? udgifter i forbindelse med st?ttefunktioner, der er n?dvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsm?ssige ansvar, herunder byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikation og overs?ttelse, intern revision, statistik og IT-tjenester.

De samlede faktiske udgifter i 2019 i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver, som blev d?kket af de ?rlige tilsynsgebyrer, fordeler sig s?ledes:

Stigningen i det gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB Banktilsyn f?rte til en tilsvarende stigning i l?n og ydelser. Det h?jere antal medarbejdere medf?rte ogs? en stigning i udgifterne i tilknytning til lokaler, mens faldet i andre driftsomkostninger prim?rt skyldtes lavere konsulentudgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne, herunder is?r til TRIM-projektet (Targeted Review of Internal Models), som afsluttes i 2020.

Note 26 - Indt?gter fra aktier og kapitalindskud

Afkast af ECB's kapitalandele i BIS (se note 6.2 "Andre finansielle aktiver") indregnes i denne post.

Note 27 - Andre indt?gter

Diverse indt?gter i 2019 stammede prim?rt fra de bidrag, som de nationale centralbanker i Eurosystemet skulle betale til ECB's udgifter i forbindelse med Eurosystemets f?lles projekter.

Note 28 - Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne i 2019 var f?lgende:

1) L?nninger mv. er i al v?sentlighed udformet som og sammenlignelige med l?nningerne i Den Europ?iske Unions institutioner.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til det faktiske antal fuldtids?kvivalenter (FTE)[40] var 3.770 (3.546 i 2018), heraf 349 i ledende stillinger (337 i 2018).

Personaleomkostningerne steg i 2019 hovedsagelig som f?lge af det h?jere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB og st?rre udgifter i forbindelse med andre langfristede personaleydelser, som prim?rt skyldes anvendelsen af en lavere diskonteringssats ved den aktuarm?ssige v?rdians?ttelse pr. ultimo 2019 (se note 12.3 "?vrige poster").

Afl?nning af Direktionen og Tilsynsr?det
Direktionsmedlemmer og de medlemmer af Tilsynsr?det, som er ansat af ECB, modtager en grundl?n og f?r desuden bolig- og repr?sentationstill?g. I stedet for boligtill?gget f?r formanden stillet en bolig til r?dighed. I henhold til ans?ttelsesvilk?rene for ansatte i Den Europ?iske Centralbank kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsr?det have ret til husstands-, b?rne- og uddannelsestill?g, der afh?nger af det enkelte medlems forhold. Af grundl?nnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratr?kkes. Till?g er skattefri og ikke-pensionsb?rende.

I 2019 er f?lgende udbetalt i grundl?n til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsr?det, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repr?sentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder):[41]

1) Dette tal omfatter ikke n?stformanden for Tilsynsr?dets l?n (Sabine Lautenschl?ger indtil februar 2019 og Yves Mersch siden oktober 2019), hvis l?n er medtaget sammen med l?nnen for de andre medlemmer af Direktionen.

De samlede till?g, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsr?det, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger p? deres vegne udgjorde i alt 1.182.767 euro (835.371 euro i 2018). Fratr?delsesgodtg?relse kan udbetales til afg?ede medlemmer af b?de Direktionen og Tilsynsr?det i en begr?nset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2019 udgjorde disse godtg?relser, relaterede familietill?g og ECB's bidrag til afg?ede medlemmer af Direktionen og Tilsynsr?dets sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger 864.287 euro (169.346 euro i 2018). Stigningen i de samlede ydelser og fratr?delsesydelserne skyldtes hovedsagelig, at der var et h?jere antal medlemmer af Direktionen og Tilsynsr?det, som forlod/startede i ECB i 2019 end ?ret f?r.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratr?delse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for tidligere medlemmer af Direktionen eller Tilsynsr?det og deres p?r?rende bel?b sig til 1.848.157 euro (3.047.064 euro i 2018).[42] I 2019 omfattede dette bel?b en overf?rsel til en anden pensionsordning i forbindelse med et tidligere medlem af Direktionen eller Tilsynsr?dets pensionering. I 2018 omfattede det en engangsudbetaling i stedet for fremtidige pensionsbetalinger i anledning af et tidligere medlems pensionering.

Note 29 - Administrationsomkostninger

Denne post, som udg?r 476 mio. euro (525 mio. euro i 2018), d?kker alle ?vrige l?bende omkostninger, s?som honorarudgifter til konsulenter, informationsteknologi, vedligeholdelse af lokaler, varer og udstyr og andre tjenesteydelser og forsyninger samt i forbindelse med uddannelse, ans?ttelse, flytning og indkvartering af medarbejdere.

Faldet i 2019 skyldtes hovedsagelig lavere udgifter til leje af lokaler, vikarer og ekstern konsulentbistand. De lavere lejeudgifter er resultatet af, at brugsret til bygninger optages p? balancen (se "?ndringer i anvendt regnskabspraksis" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 6.1 "Materielle og immaterielle anl?gsaktiver") samt opf?relsen af de dermed forbundne omkostninger som afskrivninger.

Note 30 - Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

Disse udgifter vedr?rer hovedsagelig transportudgifter i forbindelse med levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt til transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for sm? og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne d?kkes centralt af ECB.


2.7 Begivenheder efter balancedagen

Note 31 - Justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB efter Storbritanniens udtr?den af EU

Som f?lge af Storbritanniens udtr?den af EU og Bank of Englands heraf f?lgende udtr?den af ESCB, blev v?gtene, der er tildelt de resterende nationale centralbanker i fordelingsn?glen for kapitalindskud i ECB, justeret fra og med 1. februar 2020:

Indvirkning p? ECB's kapital
ECB holdt den tegnede kapital u?ndret p? 10.825 mio. euro efter Bank of Englands udtr?den af ESCB. Bank of Englands andel p? 14,3 pct. af ECB's tegnede kapital blev fordelt p? de nationale centralbanker b?de i og uden for euroomr?det.

ECB's indbetalte kapital p? 7.659 mio. euro forbliver u?ndret i 2020, da de resterende nationale centralbanker har d?kket Bank of Englands tidligere del af den indbetalte kapital p? 58 mio. euro. De nationale centralbanker i euroomr?det indbetaler deres ?gede andele i ECB’s kapital over de kommende to ?r (i to ?rlige rater) som f?lge af Bank of Englands udtr?den af ESCB. Dette f?rer til en stigning i ECB's indbetalte kapital fra 7.659 mio. i 2020 til 8.270 mio. euro i 2021 og 8.880 mio. euro i 2022.

Indvirkning p? de nationale centralbankers tilgodehavender svarende til de overf?rte valutareserveaktiver til ECB
I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fasts?ttes de nationale centralbankers bidrag til overf?rslen af valutareserveaktiver til ECB i forhold til deres andel i ECB's tegnede kapital. Efter at v?gtningen af de nationale centralbanker i euroomr?det (som har overf?rt valutareserveaktiver til ECB) er blevet st?rre i ECB's tegnede kapital som f?lge af Bank of Englands udtr?den af ESCB og efter Styrelsesr?dets afg?relse om at nedbringe de nationale centralbanker i euroomr?dets andele, s?ledes at de samlede valutareserveaktiver, som de nationale centralbanker i euroomr?det har overf?rt til ECB, forbliver p? det samme niveau som f?r Bank of Englands udtr?den af ESCB, forbliver de nationale centralbankers samlede tilgodehavender i forbindelse med disse overf?rsler praktisk talt u?ndrede.


3 Den uafh?ngige revisors p?tegning

Dette er en vejledende overs?ttelse af revisionsp?tegningen. Kun den engelske udgave med Baker Tilly's underskrift er autentisk.


4 Note om fordeling af overskud/d?kning af tab

Denne note er ikke en del af ECB's regnskab for 2019.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overf?res ECB's nettooverskud p? f?lgende m?de:

  1. Et bel?b, hvis st?rrelse fasts?ttes af Styrelsesr?det, og som ikke m? overstige 20 pct. af nettooverskuddet, overf?res til den almindelige reservefond inden for en gr?nse p? 100 pct. af kapitalen.
  2. Det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres indbetalte andele.[43]

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om n?dvendigt efter en afg?relse truffet af Styrelsesr?det af de monet?re indt?gter i det p?g?ldende regnskabs?r i forhold til og op til de bel?b, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.[44]

ECB's nettoresultat for 2019 var 2.366 mio. euro. Som f?lge af Styrelsesr?dets beslutning blev der 31. januar 2020 foretaget en forel?big fordeling af overskud p? 1.431 mio. euro til de nationale centralbanker i euroomr?det. Styrelsesr?det besluttede endvidere at fordele det resterende overskud p? 935 mio. euro til de nationale centralbanker i euroomr?det.

? Den Europ?iske Centralbank 2020

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.auexnv.com.cn

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesform?l eller i ikke-kommercielt ?jemed er tilladt, s?fremt kilden angives.

For s? vidt ang?r specifik terminologi henvises til ECB glossary (findes kun p? engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-4122-8, ISSN 2443-4736, doi:10.2866/70560, QB-BS-20-001-DA-Q


[1]P? grund af afrunding stemmer totalerne i dette dokument ikke n?dvendigvis n?jagtigt med summen af de angivne tal, og procentsatser afspejler ikke n?dvendigvis de absolutte tal.
[2]"Regnskabet" best?r af balancen, resultatopg?relsen og noterne hertil. "?rsregnskabet" best?r af regnskabet, ledelsens beretning, revisionsp?tegningen og noten om fordeling af overskud/d?kning af tab.
[3]Protokol om statutten for Det Europ?iske System af Centralbanker og Den Europ?iske Centralbank.
[4]APP best?r af det tredje program til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer (CBPP3), programmet til opk?b af asset-backed securities (ABSPP), programmet til opk?b af v?rdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP) og programmet til opk?b af virksomhedsobligationer (CSPP). ECB k?ber ikke v?rdipapirer under CSPP. Yderligere oplysninger om APP findes p? ECB's websted.
[5]I 2019 steg den samlede v?rdi af eurosedler i oml?b i Eurosystemet med 5 pct. til 1.293 mia. euro. ECB's ?beholdning af eurosedler i oml?b udg?r 8 pct. af den samlede v?rdi af eurosedler i oml?b. Denne andel er medtaget under posterne "Seddeloml?b" og "Eurosystem-interne tilgodehavender".
[6]Se pressemeddelelsen af 12. september 2019 om Styrelsesr?dets beslutninger.
[7]Amortiseringen opst?r som f?lge af det regnskabsprincip, der kr?ver, at v?rdipapirer op- eller nedskrives over tid hen imod deres udl?bsdato, afh?ngig af om de er blevet k?bt til priser under eller over deres p?lydende v?rdi. APP-beholdningerne blev, gennemsnitligt set, k?bt til overkurs, og alt andet lige nedskrives den bogf?rte v?rdi af beholdningerne derfor over tid.
[8]Disse beholdninger omfatter aktiver, som er medtaget under balanceposterne "Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroomr?det – Mellemv?render med banker og v?rdipapirer, eksterne l?n og andre eksterne aktiver" og "Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroomr?det".
[9]ECB's omkostninger i forbindelse med tilsynsopgaverne d?kkes ind med ?rlige tilsynsgebyrer, som opkr?ves hos enhederne under tilsyn.
[10]Balanceposten "Revalueringskonti" omfatter ogs? genberegninger af ydelser efter fratr?delse.
[11]ECB's indt?gter fra eurosedler i oml?b omfatter den indt?gt, der tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos nationale centralbanker i forbindelse med dens andel p? 8 pct. af det samlede euroseddeloml?b.
[12]Tilsynsgebyrer indg?r i "Andre indt?gter og udgifter" (se figur 11).
[13]ES defineres som et sandsynlighedsv?gtet gennemsnitligt tab, der opst?r i de v?rste (1-p) pct. af scenarierne, hvor p betegner konfidensniveauet.
[14]Yderligere oplysninger om risikomodelleringsmetoden findes i "The financial risk management of the Eurosystem’s monetary policy operations", ECB, juli 2015.
[15]Operationel risiko defineres som risikoen for en negativ finansiel, forretningsm?ssig eller omd?mmem?ssig effekt, som skyldes mennesker, mangelfuld gennemf?relse af eller fejlslagne interne ledelses- og forretningsprocesser, svigt i systemer, som processer er afh?ngige af, eller eksterne begivenheder (fx naturkatastrofer eller angreb udefra).
[16]Yderligere oplysninger om ECB's governancestruktur findes p? ECB's websted.
[17]En n?rmere gennemgang af den af ECB anvendte regnskabspraksis findes i Den Europ?iske Centralbanks afg?relse (EU) 2016/2247 af 3. november 2016 om Den Europ?iske Centralbanks ?rsregnskab (ECB/2016/35) (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 1), med senere ?ndringer. For at sikre en harmoniseret bogf?ring og regnskabsrapportering af Eurosystemets operationer er afg?relsen baseret p? Den Europ?iske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogf?ring og regnskabsrapportering i Det Europ?iske System af Centralbanker (ECB/2016/34) (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 37), med senere ?ndringer. Disse principper, som j?vnligt gennemg?s og opdateres, n?r der er behov for det, er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26.4 i ESCB-statutten, som kr?ver standardiserede regler for bogf?ring og regnskabsrapportering i Eurosystemet.
[18]Der er fastsat et mindstebel?b p? 100.000 euro for periodiseringer og hens?ttelser af administrativ art.
[19]Pr. 31. december 2019 deltog f?lgende centralbanker uden for euroomr?det i Target2: Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank), Danmarks Nationalbank, Hrvatska narodna banka, Narodowy Bank Polski og Banca Na?ional? a Romaniei.
[20]N?r medarbejderne g?r p? pension, kan deres frivillige bidrag anvendes til at k?be yderligere pension. Denne pension indg?r fra dette tidspunkt i den ydelsesbaserede forpligtelse.
[22]"Seddelfordelingsn?glen" vil sige de procentsatser, som f?s ved at medtage ECB's andel af summen af udstedte eurosedler, og anvende kapitalindskudsn?glen p? de nationale centralbankers andel i den n?vnte sum.
[25]Dette svarer til 504,8 t.
[26]Disse beholdninger omfatter aktiver fratrukket passiver i den respektive valuta, som valutakursreguleres. Disse indregnes i posterne "Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroomr?det", "Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroomr?det", "Periodeafgr?nsningsposter", "Revalueringsdifferencer p? ikke-balancef?rte instrumenter" (passivsiden) og "Periodeafgr?nsningsposter", idet der tages h?jde for valutaterminsforretninger og valutaswaps under ikke-balancef?rte poster. Kursreguleringsgevinster p? finansielle instrumenter i fremmed valuta er ikke indregnet.
[27]ECB opk?ber ikke v?rdipapirer under programmet til opk?b af virksomhedsobligationer (CSPP).
[28]APP best?r af det tredje program til opk?b af s?rligt d?kkede obligationer (CBPP3), ABSPP, PSPP og CSPP. Yderligere oplysninger om APP findes p? ECB's websted.
[29]Markedsv?rdier er vejledende og er udledt p? grundlag af markedsnoteringer. Hvor der ikke foreligger markedsnoteringer, estimeres markedspriserne ved brug af Eurosystemets egne modeller.
[30]Renten, der anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de prim?re markedsoperationer, har siden 16. marts 2016 v?ret 0,00 pct.
[31]V?rdipapirudl?n, der ikke resulterer i en sikkerhedsstillelse i kontanter, som ikke er investeret ultimo ?ret, medtages p? ikke-balancef?rte konti (se note 16 "V?rdipapirudl?n").
[32]EURO1 og RT1 er betalingssystemer, der drives af ABE CLEARING S.A.S à capital variable (EBA Clearing).
[33]Omkostningerne vedr?rende det aktuelle regnskabs?r beregnes ud fra det foreg?ende ?rs diskonteringssats.
[34]V?gtene justeres ogs?, n?r der er en ?ndring i sammens?tningen af de nationale centralbanker, der bidrager til ECB's kapital, dvs. de nationale centralbanker i EU's medlemslande.
[35]De statistiske data, der skal benyttes ved denne justering, blev meddelt ECB af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i R?dets afg?relse 2003/517/EF af 15. juli 2003 om de statistiske data, der skal benyttes ved justering af fordelingsn?glen for kapitalindskud i Den Europ?iske Centralbank (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 43).
[36]ECB opk?ber ikke v?rdipapirer under CSPP og har derfor ingen beholdninger i relation hertil, som er til r?dighed for udl?n.
[37]Hvis den kontante sikkerhedsstillelse ikke er investeret ultimo ?ret, bogf?res disse transaktioner p? balancef?rte konti (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroomr?det" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroomr?det").
[39]Fra og med gebyrperioden 2020 bliver ECB's tilsynsgebyrer beregnet efter gebyrperioden i overensstemmelse med ECB's forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ?ndring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2019/37) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 70).
[40]En fuldtids?kvivalent (FTE) er en enhed, som svarer til én medarbejder ansat p? fuld tid i ét ?r. Medarbejdere med tidsubegr?nsede, tidsbegr?nsede eller kortvarige kontrakter samt deltagere i ECB's Graduate Programme indg?r i forhold til de timer, som de arbejder. Medarbejdere p? barselsorlov eller l?ngerevarende orlov er ogs? medtaget, mens medarbejdere p? orlov uden l?n ikke er medtaget.
[41]Bel?bene er bruttobel?b, dvs. inden betaling af skat til EU.
[42]Se note 12.3 "?vrige Poster", hvad ang?r det nettobel?b, som er indregnet i resultatopg?relsen i relation til de nuv?rende medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsr?det, som er ansat af ECB.
[43]De nationale centralbanker uden for euroomr?det er ikke berettigede til en andel af ECB's overskud, ligesom de heller ikke bidrager til d?kningen af ECB's eventuelle tab.
[44]I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.5 fordeles summen af de nationale centralbankers monet?re indt?gter mellem dem indbyrdes i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital.
北京pk赛车10官网 中彩网双色球综合图 安徽11选5开奖记 辽宁11选5走势图 3d试机号对应码 量云网配资 七星彩今天开奖直播 中原内配资金流向 上证指数年k线 球探体育比分iphone版不能下载 湖北11选5 股票配资平台哪个好选九梦财富 今日股票推荐股 老11选5 雷速体育里面的人在哪里下单 中奖率99%的新十一选五技巧最新 3d字谜图谜总汇全